BIDRAG TIL NR. 3

TRAPPE TUSIND nr. 3 udkommer til efteråret og vi opfordrer derfor skribenter til at indsende bidrag nu. Vi modtager med glæde såvel færdige artikler, essays mv. som udkast og synopser: gode idéer og gode artikler på lager eller nyslåede tanker, noget, der rumsterer for tiden, tumles med, ruges over, hel- og halvfærdige udkast. Dog skal alle indsendte tekster være af mindst en halv sides længde, så vi kan danne os et ordentligt indtryk af bidrag og retning. Send hellere før end senere: dvs. at du hjertens gerne må sende noget inden i morgen, i løbet af sommeren, eller på selve deadlinedagen. Selvfølgelig ikke efter. Endeligt svar kan først forventes efter deadline, men vi bestræber os på at komme med gode forslag til justeringer så hurtigt som muligt, hvis vi er interesserede.

Der er ikke noget tema, indsendte bidrag skal forholde sig til, men udgangspunktet er som bekendt litteraturen og litteraturvidenskaben. Vi lægger vægt på at bidrag er interessante, relevante og aktuelle, men ved at dette kommer i mange former. Se evt. mere her.

Forslag til omslagsillustration modtages også meget gerne (se ovenstående link for detaljer om format).

Deadline er fredag d. 7. august.

Send i Word-kompatibelt format til trappetusind@gmail.com


Bedste hilsener,
Redaktionen



TRAPPE TUSIND nr. 2 udkom d. 22. april 2009. Nummeret kan læses i pdf-format på her på siden eller erhverves hos boghandlerne for 30 kr. (Se forhandlerliste her.)

TRAPPE TUSIND nr. 3 udkommer i efteråret 2009.